Om mig
Jeg er uddannet folkeskolelærer og har været lærer i en årrække. I 1992 blev jeg skoleinspektør på Nørremarksskolen i Vejle, hvor jeg havde gode muligheder for at få indsigt i børns og familiers meget forskellige behov, jeg fik skoleudvikling ”op under neglene”.
I 2000 blev jeg børne- og kulturdirektør i Egtved Kommune, jeg fik erfaringer med, hvordan man i et tæt samarbejde med skolerne kan skabe kvalitative forandringer i et helt skolevæsen. I forbindelse med kommunesammenlægningen fik jeg mulighed for at være med til at bygge sundhedsafdelingen i Vejle Kommune op fra bunden. Jeg sidder p.t. med ansvaret for den borgerrettede forebyggelse sammen med et team af dygtige og engagerede medarbejdere. Jeg har således som embedsmand været tæt på politik i mange år.
Jeg har igennem min tid som lærer været aktiv i fagpolitisk arbejde, været kongresdelegeret og redaktør af det lokale kredsblad. Jeg har været medlem af SF i en årrække, og siddet med i baggrundsgruppen for SF’s byrådsgruppe i Jelling. Min drivkraft har altid været et engagement i vilkårene og mulighederne for børn og familier uanset social stilling i samfundet. Jeg har altid haft et stort ønske om at gøre en forskel. Nu er tiden kommet, hvor jeg gerne vil gøre et stykke arbejde og gøre en forskel som aktiv politiker i Vejle Byråd.
Privat er jeg gift med Helge, har 3 børn, Trine 38 år, Anne 33 år og Mikkel 24 år. Jeg er så heldig også at have fået 2 børnebørn, Jakob på 1½ år og Sofie på 10 mdr.
Jeg trapper lidt ned på arbejdet og er helt klar til at tage en tørn som politiker i Vejle Byråd.
Kontakt: grethe@binderkrantz.dk
|

Seneste indlæg på bloggen
Børn skal have høj prioritet (10/23/2009) Statements (9/4/2009)
|